Tiden flyver bare afsted og det var tid til frokost, her fandt vi en kinesisk restaurant i bunden af det Mall. Her bestilte vi mad lidt i blinde da alting stod på kinesisk, der var godt nok billeder af maden og tjenerne forstod kun kinesisk så det var lidt svært at vide præcis hvad vi havde bestilt. Cille kom og mødte os for et kort øjeblik men vi spiste, det var hyggeligt at se hende. Nå men da maden kom var det bare at gå igang, men det var ikke alt der var lige godt synes vi. Oskar fik prøvesmagt det meste bl. a blæksprutte og med pinde. Cornelius derimod var ikke helt begejstret og så var det lidt svært at spise med pinde, men vi gik da med tegnsprog fremskaffet en gaffel til ham. Det var ille den store succes og vi blev enige om at næste gang var det Cille som fandt et sted og det var hende som bestilte maden ;-)
Derefter skulle Cille tilbage til arbejdet og vi fulgte hende på vej gennem Pudon, det var helt vildt så høje husene i denne bydel er. Efter vi havde sagt farvel til Cille gik vi andre en tur ned til promenaden, herfra kunne vi fra den anden side af kanalen se The Bund. Her sad vi og nød udsigten lidt. Herefter blev vi enige om vi gerne ville prøve at komme op i Perle tower. Her stod vi i kø og vi stod i kø og vi stod i kø og vi stod i kø.......og det er ikke engang løgn. Det startede med at vi skulle stå i kø for at komme igennem et sikkerhed tjek. Så stod vi i kø for at komme ind i elevatoren som skulle køre os 350 meter op i den øverste kupel. Så blev det endelig blev vores tur til at komme med elevatoren og jeg må indrømme jeg har aldrig set så mange mennesker komme ind i en elevator på en gang, vi stod som sild i en tønde. Det var godt at turen gik rigtig stærkt wupti, så var vi kørt 267 meter op i luften med en elevator,for 1. stop var den midterste af 3 kupler. Her kunne man se ud over byen og komme højere op og studerer de høje bygninger som er i Shanghai, meget flot. Men vi ville helt op i den øverste kupel, så vi skulle selvfølgelig stå i kø igen for at tage en ny elevator på i den. Den kørte op til 350 meter og her kunne man se endnu længere ud over Shanghai, det var dog lidt ærgerligt at det var lidt diset den dag. For at komme ned igen skulle vi selvfølgelig stå i kø for at komme ned med elevatoren ;-) her kom vi ned til kuplen hvor gulvet er af glas så det ser ud som om man bare står i luften. Det var bare ubehageligt at gå derud, helt unaturligt for en at står og "svæve" over jorden. Da vi kom ned og udenfor var det ved at blive mørkt og et helt fantastisk neon lys på alle de høje bygninger i Pudon mødte os det så helt fantastisk ud. Vi har aldrig set noget lignende. Vi gik lidt rundt og nød det og tog selvfølgelig en masse billeder, især Cornelius som var meget overvældet over alt det flotte lys.
Det var så den dag;-) dagene her går bare så hurtigt.