Idag tog vi til Yuyuan garden og gik lidt rundt og kiggede på bazaren, en masse små butikker i den gamle bydel, hvor man kan købe alt muligt. Det var ret hyggeligt, men som alle steder i Shanghai var der selvfølgelig mange mennesker, så det var lidt svært at finde et sted hvor vi kunne sidde og spise frokost. Så vi gik ud og der fandt vi en pizza hut så der spiste vi.
Herefter tog vi videre til Jade tempelet, vi tog en taxa derhen. Her blev vi til at starte med vist rundt at en som bare fulgte efter os ved indgangen, han havde det samme tøj på som de andre som stod i indgangen, så mon ikke han arbejdede. Han fortalte os en masse på vejen rundt i de første templer og så guidede han os op af nogle trapper og her kom vi op til "butikken" der stod i hvert fald priser på alle figurerer og Budda'er. Her ville han prøve at sælge os alle mulige ting og sager, men han fandt hurtigt ud af at vi ikke var interesseret i at købe noget og så vendte han helt fornærmet om og gik sin vej. Herefter kunne vi selv finde rundt. Meget mærkelig oplevelse. Vi fandt hen til en lille sø hvor der var fisk i og der var en dame som bar ved at fodre dem med hånden, det så ret sjovt ud, så det blev vi så lidt på. Man kunne købe mad til fiskene lige ved siden af og vi ville selvfølgelig også gerne prøve, dem af os som turde. Det var faktisk kun Oskar som turde at sætte hånden ned til fiskene. Sejt. Da vi havde fået nok af at kigge på Budda figurer gik vi hjem mod hotellet og kiggede på butikker på vejen. Imorgen aften tager vi til Beijing.